30-08-2015

Lidt tættere på Gud?

 

Som en vaskeægte bybo var jeg lidt i tvivl om, da en invitation med et perspektiv om en hel lørdag på landet faldt i min hat. Langt fra byernes forlystelser, restauranter, indkøbsmuligheder og asfalt under fødderne…

Men en gang imellem viser det sig, at det kan være ret skægt at havne i et helt ukendt selskab et helt ukendt sted dybt på landet langt væk fra sine vante asfaltruter.

Denne gang var det flyvepladsen Pøl på Nordals.

Afslappede og åbne mennesker, der elsker et godt grin, en lækker middag og… en dejlig flyvetur. Måske endda to eller tre…

Det skal dog siges, at et passende vejr er et must, når det handler om at få en flyvetur i et af de mindre fly, som lettede og landede til stor begejstring for erfarne piloter, spændte passagerer og nysgerrige tilskuere.

Og det spillede bare!

Selvom jeg har fløjet en del i de tunge flyvemaskiner over rimelig store afstande (især fordi jeg kommer fra det største land i hele verden), lykkedes det mig aldrig at få en æresplads lige ved siden af piloten. Og det er på trods af, at hver tredje i min familie er uddannet flyingeniør…

Men når flyvepladsen Pøl åbner dørene for forskellige arrangementer, er der rimelig ”højt til loftet”, eller rettere sagt ”Only the sky is the limit.”

Bortset fra en stor fornøjelse at observere en pæn flok veteranbiler og motorcykler, der ankom for at deltage i arrangementet, var der også 44 forskellige fly fra hele Danmark og endda Tyskland, som ville overraske besøgende med sin flyvekunst. Og selvom mine planer var langt væk fra at havne i kabinen på sådan et fly, sad jeg pludselig derinde lige ved siden af piloten Niels Kjær i hans KZ III fra 1947 og fik en hjælpende hånd med at spænde selerne fast fra flyvepladsens trofaste guide af fly ved landinger og starter Ole Skøtt, hvis evne at kommunikere med piloterne på både dansk, tysk og engelsk overgår enhver mands forstand.

Hold da op, sikken en tur jeg har fået!

Maskinen larmede ret voldsomt, da jeg mindre elegant kravlede ind i kabinen, knæene måtte skubbes væk fra styrestangen, for der var lidt trængt med plads, men efter mine ører fik hovedtelefoner på og kroppen klappede sig sammen i en rimelig behagelig stilling, forsvandt al lyden bortset fra pilotens beroligende stemme i head sættet og idylliske billeder på den anden side af kabinen.

For et øjeblik følte jeg mig som Karen Blixen, der kom om bord for første gang i hendes liv og så landet fra en helt anden vinkel, end hun var vant til.

Det var utrolig fascinerende: gyldne marker, delt i massevis af farverige firkanter – gule, grønne, brune…spejlblankt hav med en let brise, der en gang imellem forstyrrede den glatte overflade, skovens krøllede arabesker og dukkeagtige huse på rad og række med røde og sorte tage.

Så fjernt og dog så tæt på…

 

”Fredelig”. 

Det var ordet.
Hvis jeg ellers skulle beskrive turen med et enkelt ord.
Ikke skræmmende, ikke grænseoverskridende, ikke ængstelig, men fredelig.

Ligesom jeg fik lov til at komme et niveau op og være fri for de almindelige folks bekymringer og sorger.

At komme i paradiset for en kort stund.

At røre ved Gud.

For hvis Vorherre findes, skal man helt sikkert lede efter ham i himlen.

Selvfølgelig med en erfaren pilot ved siden af.

 

Flyvepladsen Pøl på Nordals.
Har du endnu ikke været der, så skynd dig derhen og besøg paradiset.
Det er en oplevelse, du længe vil leve på.

Jeg sværger.

 

Svetlana Nielsen, gæst.