Love og Regler for NordAls Flyveklub
Nordborg 01. juli 2006
§ 1 Klubbens navn er NordAls
Flyveklub. Klubbens hjemsted er
Pøl Flyveplads, DK-6430 Nordborg.
§ 2 Klubbens formål er at
fremme enhver form for privatflyvning.
§ 3 Klubben kan søge samarbejde
med andre organisationer
inden for flyvning.
Eventuelle
repræsentanter hertil vælges af generalforsamlingen
eller bestyrelsen.
§ 4 Klubbens medlemmer:
Som aktivt-, passivt-, modelflyver- eller gæste-medlem
kan enhver
flyveinteresseret optages.
Certifikatindehavere skal være aktive medlemmer. Dog kan
bestyrelsen i særlige tilfælde dispensere.
§ 5 Klubbens
aktive medlemmer (med aktivt PPL-certifikat) skal være
medlem
af DANSK MOTORFLYVER UNION (DMU), der igen
er en
del af KONGELIG DANSK AEROKLUB (KDA), således at visse
af STATENS LUFTFARTSVÆSENS (SLV) opgaver kan
overtages.
Månedsbladet
FLYV kan fravælges, så
medlemskontingentet reduceres.
§ 6 Hvert medlem har én stemme. Medlemmer,
der står i restance til
klubben ved regnskabsårets afslutning, har ikke
stemmeret.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde eller
gennem behørig fuldmagt.
§ 7 Medlemsskab af klubben
ophører:
a)
Ved udmeldelse, som skal ske skriftligt til bestyrelsen
med mindst 3 måneders varsel.
I særtilfælde dog efter bestyrelsens afgørelse.
b)
Ved kontingentrestance eller pådraget gæld til klubben
ud over 6 måneder, trods skriftligt
påkrav.
c)
Ved eksklusion. Denne kan finde sted, når et medlem i
eller udenfor klubben skønnes at have
gjort sig skyldig i
en handlemåde, der kan skade klubbens
anseelse.
Bestemmelse om eksklusion træffes af
bestyrelsen, dog
kræves mindst 3 bestyrelsesmedlemmers
tiltrædelse.
Spørgsmålet om en således vedtaget
eksklusions
berettigelse kan af pågældende medlem
forlanges
forelagt den førstkommende ordinære
generalforsamling,
hvor eksklusionen kan ophæves ved
simpelt stemmeflertal.
d) Ved ophør af medlemskab bortfalder enhver,
medejendomsret til klubbens formue eller krav på
forudbetalt kontingent.
§ 8 Størrelsen af indskud og kontingenter fastsættes af generalfor-
samlingen. Kontingent betales forud, første gang ved indmeldelse.
§ 9 Klubben ledes af en bestyrelse, som
varetager klubbens interesser,
herunder forvalter dens midler.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges ved
afstemning
blandt klubbens stemmeberettigede medlemmer på
generalforsamlingen. Bestyrelsens medlemmer vælges for et
tidsrum af 2 år, hvorefter medlemmerne afgår efter tur,
henholdsvis
2 og 3, første gang ved lodtrækning. Desuden vælges 2
suppleanter,
hver for ét år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig på det første
bestyrelsesmøde
efter generalforsamlingen med formand, næstformand,
kasserer
og 2 medlemmer.
Et af bestyrelsesmedlemmerne fungerer som sekretær.
Bestyrelsen udnævner et medlem, der har opsyn med
pladsen.
Et bestyrelsesmøde er beslutningsdygtigt, når mindst 3
bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden eller
næstformanden
er til stede. I tilfælde af stemmelighed afgør formandens
stemme
udfaldet.
Bestyrelsesmøde afholdes én gang hvert kvartal, men i
øvrigt
så ofte det af formanden skønnes nødvendigt.
Over bestyrelsesmøderne føres der protokol.
Klubben forpligtes ved underskrift af 2
bestyrelsesmedlemmer,
hvoraf den ene skal være formanden.
§ 10 Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Det
reviderede regnskab
skal være fremlagt til gennemsyn for klubbens medlemmer
på
den ordinære generalforsamling.
§ 11 Til at revidere klubbens bogføring, kasse
og regnskaber vælges
på den ordinære generalforsamling to (2) regnskabskyndige
revisorer, hvoraf mindst den ene skal vælges blandt
klubbens
medlemmer.
§ 12 Klubbens formue, med
undtagelse af den til enhver tid
nødvendige kassebeholdning, skal være anbragt i et
pengeinstitut – altid på klubbens navn.
§ 13 Generalforsamlingen har den
højeste myndighed i alle klubbens
anliggender. Den ordinære generalforsamling afholdes
hvert år på
Pøl Flyveplads i marts måned efter skriftlig indkaldelse
til
medlemmerne med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelsen skal angive tid og sted samt dagsorden for
Generalforsamlingen.
Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes på Pøl
Flyveplads. Indkaldelse sker, når bestyrelsen finder det
fornødent, eller når mindst 1/3 af klubbens personlige
medlemmer begærer det ved skriftlig henvendelse til
bestyrelsen
med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet.
Indkaldelse til en af medlemmerne lovligt begæret
ekstraordinær
generalforsamling skal ske senest 3 uger efter
begæringens
modtagelse. Der indkaldes på samme måde som til den
ordinære
generalforsamling, men kun med 8 dages varsel.
§ 14 Generalforsamlingen ledes af
en dirigent, der ikke behøver at
være medlem af klubben, og som vælges ved simpelt
stemmeflertal af generalforsamlingen. Skriftlig
afstemning skal
finde sted, når mindst ét medlem forlanger det.
Over det på generalforsamlingen passerede føres en
protokol,
der underskrives af formanden for bestyrelsen og
dirigenten
og derefter har fuld beviskraft.
§ 15 På den ordinære generalforsamling skal følgende
dagsorden
behandles:
1. Aflæggelse
af årsberetning
2. Fremlæggelse
af regnskab til godkendelse
3. Fastsættelse
af kontingenter og indskud
4. Valg af
medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter
5. Valg af
revisorer og suppleant
6. Behandling
af indkomne forslag
7. Eventuelt
§ 16 Forslag, der tilsigter at
tilvejebringe en generalforsamlings-
beslutning, skal være et bestyrelsesmedlem i hænde senest
8 dage før generalforsamlingen.
§ 17 a) På generalforsamlingen afgøres alle spørgsmål ved
simpelt stemmeflertal, dog jævnfør § 16
b og § 17.
b) Til
vedtagelse af beslutninger, som går ud på ændring af
klubbens love, kræves - foruden at
halvdelen af klubbens
stemmeberettigede medlemmer er mødt på
generalforsamlingen - at beslutningen
vedtages med en
majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer.
Skulle det
tilstrækkelige antal ikke være mødt,
men forslaget dog
bliver vedtaget med den nævnte
majoritet, skal bestyrelsen
indkalde en ny generalforsamling. På
denne skal den
pågældende beslutning kunne vedtages
ved simpelt
stemmeflertal, uden hensyn til hvor
mange medlemmer,
der er mødt på den pågældende generalforsamling.
§ 18 Bestemmelse om klubbens
opløsning kan kun tages på en i
dette øjemed særligt indkaldt generalforsamling. Mindst
halvdelen
af klubbens stemmeberettigede medlemmer skal være mødt.
Til
vedtagelse af forslaget kræves 3/4 af de afgivne stemmer.
Er der
ikke mødt et tilstrækkeligt antal medlemmer, men bliver
forslaget
dog vedtaget med den nævnte majoritet, skal der indkaldes
til en
ny generalforsamling med 8 dages varsel, hvor
bestemmelsen da
kan vedtages med simpelt stemmeflertal uden hensyn til
antallet
af de mødte.
På samme måde vedtages bestemmelse om anvendelse af
klubbens formue, når klubbens opløsning er vedtaget.
Denne paragraf kan kun forandres på den samme angivne
måde,
som ovenfor beskrevet.
Ved klubbens opløsning fordeles formue i forholdet 2 til
1 for aktive
og passive medlemmer.
For at opnå ret til klubbens formue kræves uafbrudt
medlemskab
inden for de sidste 3 år før opløsningen.
